Velkommen til program for 2023. Siden bliver løbende opdateret.
Klubaftener i Foreningernes Hus
Fredag, den 6. januar kl. 18.30. Kaffe og kage. Vi ser billeder fra Hamburg messen og ser på nyeste kortbladsbeskrivelse over Møns geologi. Medbring gerne fund til studie og beundring.
NYT. Lidt om klubbens danekræfund fra Møns klint
Fredag, den 3. februar, kl. 18.30. Kaffe og kage. Vi gennemgår Claus Heinbergs hefte: Livet i kridthavet. Medbring gerne fund til studie og beundring.
Fredag, den 3. marts. Klubmøde kl. 18.30. AFLYST. Erstattes af tur til Møns Fyr.
Lørdag den 4. marts kl 10.00. Vi starter sæsonen med en tur til Møns klint, hvor vi mødes på P-pladsen ved Møns Fyr (For enden af fyrvej, 4791 Borre)
Medbring egen madpakke og drikke, til pausen i forhåbentligt godt vejr. Ingen tilmelding . Alle velkomne.
Lørdag, den 18. marts. Generalforsamling I Foreningernes Hus kl. 12.00
Dagsorden ifølge vedtægterne. Vi starter med spisning kl. 12.00. Tilmelding til spisning senest torsdag, den 16. marts
Kommende ture:
Lørdag, den 22. april, kl. 10.00. Tur til Møns Klint og se det nye skred ved Hylledals Slugt.
Mødested P-pladsen ved Hunosøgård (Villa Huno). Vi tager turen gennem Jydelejet og tager måske et smut op og se slugten oppefra, hvor man kan se hvor skredet kom fra. Vi tager trappen til stranden og går sydpå forbi Store Taler hvor der så er en lille gåtur til skredet.
Medbring madpakke og drikkelse til pausen. Tøj og fodtøj efter vejret. Ingen tilmelding.
Tirsdag, den 2. maj. Tur med Trilobiten kl. 10.00. Nærmere oplysninger senre eller ved tilmelding.
Tur til det nye oplevelsescenter i Boesdal ved Rødvig. Torsdag, den 18. maj kl.11.00 (Kr. Himmelfartsdag)
Vi mødes kl.11 og har en time før vi får en guidet tur i udstillingen kl. 12 af Nana Katrine.
Adresse: Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig. Gratis Parkering
Stevns Klint blev udnævnt til Unesco Verdensarv i 2014, fordi det er det bedste sted i verden, hvor man kan se sporene fra den asteroide, der ramte jorden for 66 millioner år siden.
Nedslaget forårsagede, at enorme mængder materiale blev slynget op i luften og fordelt ud over hele jorden. Det er resterne af nedfaldet fra den anden side af jorden, man kan se på Stevns klint i det såkaldte "fiskeler". Og det er lerets indhold af grundstoffet Iridium, som forskerne Walter og Luis Alvarez allerede i 1980 undersøgte og forudsagde at der havde været et gigantisk nedslag.
Giftige gasser, chokbølger, tsunamier, ildstorme, jordskælv og mørke forårsagede, at økosystemerne kollapsede og over halvdelen af alle arter på jorden uddøde. Den geologiske periode" kridttiden" var slut.
De store pattedyr, som dinosaurerne, der havde regeret jorden i millioner af år, uddøde og kun små altædende dyr overlevede. På museet kan du møde "Lucky", som er det pattedyr, som forskerne mener vi alle stammer fra. Og du kan også se fundet af fisken, der allerede i 1849 blev beskrevet af geologen Georg Forchhammer, og som har givet navn til "fiskeleret"
Udstillingens temaer er bygget op med historien om verden før katastrofen, under katastrofen og efter katastrofen.
Efter den guidede tur kan du på egen hånd fordybe dig i udstillingen.
Entre voksne kr. 140,-. Seniorer (+65) kr. 120. Guiden betales af stenklubberne.
Efter Boesdal fortsætter turen til anden lokalitet på Stevns. alt efter vejret.
Tilmeld til MAF eller Trilobiten gerne inden tirsdag, den 16. maj

Tirsdag, den 6. juni. Tur med Trilobiten. Nærmere opkysninger senere eller ved tilmeldeng
Efterårstur til det nye Evolutionsmuseum i Knuthenborg søndag, den 10. september. Sæt datoen i kalenderen.
Museet er placeret i Knuthenborg Safaripark og viser på over 1000 m2 fortidens dyreliv. Knogler fra dinosaurerne, fortidsdyr fra perioden Perm suppleret af duftunivers og lyd og lyskunst.
Følg en dinosaur fra opdagelsen, gennem udgravningen, til udstilling og endelig på pladsen i museet.
Og som et af de eneste steder i verden kan du også her se fossilet Archaeopteryx, som regnes for urfuglen, der levede i dinosauernes tid og som er forbindelsen mellem dinosaurerne og fuglene.
Vi forsøger at få en guidet tur i udstillingen. Nærmere oplysninger fremsendes når vi ved mere.
Entre voksne kr. 219,- ved bestilling på nettet. Vi aftaler om klubberne skal sørge for billetter, når der er bindende tilmeldinger.
Entreen gælder for hele parken.
Adresse: Knuthenborg Allé, 4930 Maribo
Herudover kommer løbende nye ture både fra MAF og Trilobiten. Forslag til ture modtages gerne.